Beskrivelse af situationen.
For at beskrive en del af de hjerneprocesser, derer forudsætning for, og som indgår i læseprocessen,har jeg valgt følgende lille scenarium. Personerne eropdigtede og enhver lighed med personer fra det virkelige livmå anses for tilfældig.
En dreng sidder i 2. klasse og kigger ud afvinduet,vipper lidt på stolen og tænker på, hvadhan skal lege sammen med sin bedste kammerat i eftermiddag. I dennetime skiftes børnene til at læse op fra dereslæsebog. Læreren ser, at drengen dagdrømmer og vilfå ham til at koncentrere sig om læsningen ved atoverraske ham. Hun stiller sig foran ham, sætter hændernei siden, kigger hen over læsebrillerne og siger: "Henrik, vildu fortsætte herfra...?"
Det, der nu sker i Henriks hjerne, svarer til,hvad vi kender fra åbningsseriomonien ved De Olympiske Lege,lige i det øjeblik, hvor den Olympiske Ild tændes.Ti-tusinder af blitz på én gang, hvor hver enkelt blitzsymboliserer en hjerneimpuls.
Hvad sker der?
Lærerens opmærksomhed er idenne situation automatiseret på flere fronter i en sådangrad, at hun kan have delt opmærksomhed. (Elbro 2001). Hun kanlæse i læsebogen, lytte til elevernes oplæsning ogholde øje med om de andre elever er opmærksomme og laveen strategi for hvad hun vil foretage sig, hvis en elev ikke eropmærksom. (Hansen 1997)
Lydimpulsen af navnet "Henrik" bliver opfattet idet auditive assiosiationscenter og det bliver genkendt som hans navni Wernickes område. De eksekutive funktioner i frontallappenfår ham til at rette opmærksomheden mod situationen.(Gade 1997). Et menneskes eksekutive funktioner erstyringsfunktioner, et samlebegreb for planlægning og kontrolaf adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet itankegang og opnåelse af mål, evne til at bruge feed-backtil at ændre strategier samt selvmonitorering.
Planum temporale
Forud herfor er gået besked tilhjernestammens (medulla oblongata) formatio reticularis om athæve arrousal. (Luria 1975.) Dette ascenderenderetikulære system arbejder sammen med amygdala i det limbiskesystem. (flugt, kamp eller fred)
Han bruger højre hjernehalvdel til atfå overblik over situationen og bruger nu sin hukommelse til atfinde ud af, hvad han skal gøre.
Hukommelsen og hvad den brugestil.
Sanseoplevelsen "at vippe på stolen" er via impulser fra detindre øre (balance) og korttidshukommelsen (hippocampus)lagret i den procedurale langtidshukommelse (til dels cortex). Her erogså lagret strategier for at bringe stolen tilbage på 4ben uden et provokerende bump. Det er motorisk cortex, der senderimpulser til musklerne om at udføre denne bevægelse isamarbejde med lillehjernen (cerebellum), der er med til at vurderegraden af muskeltonus.
Den deklarative hukommelse bliver aktiveretpå 3 områder (Ringsmose 2000):
Korttidshukommelsen, som er platform ogsorteringscentral i forhold til langtidshukommelsen foroverførsel af diverse informationer, erhvervet gennemsanserne.
Et sted mellem kort- og langtidshukommelsen,træder arbejdshukommelsen i kraft bl.a. som en kognitivbearbejdning af informationerne i korttidshukommelsen.
Arbejdshukommelsen indeholder også en slags"båndsløjfe", som kan repetere det, som umiddelbart erhændt. Henrik bruger altså denne"båndsløjfe" til at genkalde sig, hvor i teksten klassenvar kommet til.
Arbejdshukommelsen er bredere i sin funktion endkorttidshukommelsen fordi den bl.a.:
(Ringsmose 2000)
Hukommelsen er tilknyttet mange forskelligeområder i hjernen og dermed også tæt forbundet medsanserne. Man kan tale om forskellige slags hukommelse.
Den sansemotoriske hukommelse
En meget dybtliggende og derved kraftigt manifesteret hukommelse.Henrik bruger den til at balancere på stolen og til at kommetil atter at sidde i "læseposition".
Den taktile hukommelse
Henrik bruger den ikke umiddelbart her, men det er den, vi bruger,når vi låser vores cykellås op, trykker et velkendttelefonnummer, eller taster pinkoden til dankortet.
Dufthukommelsen
Læreren er kommet så tæt på Henrik, at hankan dufte hendes parfume. Det er den samme parfume, som hun brugtesidste år da de læste eventyr i hyggehjørnet.Dufterindringen er med til trods for lærerens angreb, at Henrikføler sig tryg og samarbejder.
Den auditive hukommelse
I denne situation bliver den auditive hukommelse brugt til at huske,hvad der blev læst op (båndsløjfen) og til atsammenligne det, som læreren sagde med hvad hun tidligere harsagt og i hvilket tonefald (mere herom senere)
Den visuelle hukommelse
Her bliver lærerens kropssprog sammenlignet med tidligeresituationer.
Den rumlige hukommelse
Mens Henrik vipper fremover på stolen og kigger pålæreren, har hans hænder allerede fat på bogen,hvor han lagde den inden han begyndte at dagdrømme. Han brugerden rumlige hukommelse til at finde bogen med.
Den emotionelle hukommelse
Her bliver Henriks følelser fra lignende tidligere situationerhusket og sammenlignet med, hvad disse emotioner stammede fra ogførte til.
I det ovenstående bliver der i adskilligetilfælde sammenlignet med tidligere episoder. Det der en lillemandelformet ting kaldet amygdala, som befinder sig centralt i detlimbiske system, der udfra de tolkninger, som hyppocampusfrembringer, leverer de passende stemninger. De tre hovedstemningerer flugt, kamp og fredsommelighed (Carter 1998) De tre stemningersarnepunkt er placeret tæt ved hinanden, hvilket har den fordel,at man ret hurtigt kan skifte mellem dem.
Man kan forestille sig, at Henrik først erblevet forskrækket, hvorved der bliver pumpet adrenalin ud ikroppen. Så har hans semantiske hukommelse fortalt ham, at haner i skole og skal blive der, hvorefter der er blevet dikteret kamp,men hans dufthukommelse og emotionelle hukommelse minder ham om godeepisoder med læreren og han ender i en fredsommelig stemning,som læreren gennem sin pædagogik i almindelighed harforberedt ved at rose og give eleverne selvtillid. (Jensen1998)
Selve læseprocessen
Nu skal der gang i selvelæseprocessen. Det indebærer visse basalehjerneprocesser: Visuel perception, hukommelsesfunktioner,fonologiske funktioner og sprogforståelse. (Høien1977.)
Den visuelle perception er et komplekst system afmange proceser i hjernen.
Hukommelsesfunktioner gennemgåessenere.
Fonologiske funktioner
Sprogforståelsens funktioner er knyttet tilbl.a. Wernickes område.
Henrik har hørt læreren sige noget;det bliver bearbejdet og forstået i Wernickes område. Hanhandler passende i situationen vha. eksekutivfunktioner ifrontallapperne og svarer vha. Brocas område i temporallappen.Hørt og talt sprog koordineres i et område mellem Brocasog Wernickes kaldet Insula. Når Henrik begynder at læseer en mængde områder i hjernen aktive og de virker iudstrakt grad simultant, så følgende liste er hverkenkronologisk, prioriteret eller komplet.
Øjenbevægeler
og fiksationstid på det enkelte bogstav betyder meget forlæseprocessen. Det har vist sig (Larsen 1989), at det ikke erøjenbevægelserne og den visuelle perception somsådan, der er årsag til læsevanskeligheder, mensnarere, at problemer med lingvistiske processer.
Occipitallappen
Bagerst modtages visuelle indtryk, som via det visuelleassosiationscenter bringes længere frem i hjernen til bl.a.Brocas og Wernickes. (Carter 1998)
Planum temporale
er et område af hjernebarken, som er involveret i de sprogligefunktioner. Området findes på oversiden aftemporallapperne, indenfor den sylviske fure. Det har vist sig(Høien 1977), at der er en overhyppighed af symmetri af planumtemporale hos dyslektikere. Ved at slutte baglæns, haradskillige forskere konkluderet, at planum temporale er central forlæseprocessen ved at regulere de enkelte sprogfunktioner.(Leegaard 1984) .
Corpus callosum
er hjernebjælken, som danner forbindelsen mellem de tohjernehalvdele. Det er f.eks gennem den, at sekventielleinformationer fra venstre hemisfære bliver samlet til helhederi højre hemisfære. Der er konstant en udveksling mellemhøjre og venstre hemisfære. Fra bogstaver til ord, fraord til mening, fra mening til betydning. (Gade 1997)
Gyrus angularis
ligger bagved og lidt over Wernickes område og her blandessynet, de rumlige færdigheder og sproget, så den virkersom en bro mellem det visuelle ordgenkendelsessystem og resten afsprogprocessen. (Carter 1998)
Thalamus
ligger midt i storhjernen og er en vigtig omkoblingsstation forsanseindtryk. Heriblandt auditive og visuelle indtryk (Høien1977) Thalamus spiller også en vigtig rolle i forbindelse medkrydsning og koordinering af højre og venstre synsfelter.(Leegaard 1984)
Cerebellum
Der går tykke nervetråde fra lillehjernen tilområder i venstre frontallap, som er vigtig forsprogfunktioner. Nervetrådene går især fra dendatenucleus, hvis størrelse som regel er proportional med etmenneskes sproglige evner. Nervetråden går viathalamus.
Ovenstående redegørelse er somnævnt tidligere blot overfladisk og summarisk. Det, som nukunne være spændende, var at sammenholdelæseprocesteorier, læsebogsystemer og pædagogiskpraksis med neuropsykologiske teorier, så det evt. kunneudmyntesig i en neuropædagogisk praksis.
Litteratur:
Carter, Rita: Tænkeboksen. Gyldendal1998
Elbro, Carsten: Læsning oglæseundervisning. Gyldendal uddannelse 2001.
Gade, Anders: Hjerneprocesser. Forlaget Frydenlund1997.
Gillberg og Ödman: Dysleksi - hvad er det?Gyldendal undervisning 1996.
Hansen, Mogens: Intelligens og tænkning.Forlaget Ålykke 1997.
Høien, Torleiv: Dysleksi. Ad NotamGyldendal 1997.
Jensen, Karin Erbro: Eleven som læser,læreren som læseunderviser. Studie og erhverv 1998
Larsen, Steen: Læsning og cerebralintegration. Gyldendal 1989.
Larsen, Steen: Læsningens mysterium. Egetforlag 1996.
Leegaard, Ole Fevejle: Sproget, bevidstheden oghjernen. Universitetsforlaget 1984.
Luria, A.R.: Hjernen. Nyt nordisk forlag ArnoldBusck 1975.
Maul, John: Temaer i sprog- og talevanskelighederhos børn. Specialpædagogisk forlag 1998.
Ringsmose, Charlotte: Hjernen og læring.Forlaget Munkholm 2000.
Internet: